Handelsbetingelser, cookie- og privatlivspolitik

HANDELSBETINGELSER

Salgs- og handelsbetingelser samt E-handelsbetingelser for Gl. Ålbo Camping I det nedenstående finder du nyttige informationer i forbindelse med alle bookinger foretaget hos Gl. Ålbo Camping via hjemmeside, telefon eller e-mail. Du kan blandt læse om, hvordan vi behandler dine indtastede oplysninger, hvordan du modtager din kvittering i forbindelse med en booking/køb og meget mere. ________________________________________ 1. Generelt Disse salgs- og handelsbetingelser gælder for alle bookinger foretaget hos Gl. Ålbo Camping via hjemmeside, telefon eller e-mail. Ved gennemførelse af en booking accepterer du disse betingelser. ________________________________________ 2. Booking og betaling Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og inkl. moms, medmindre andet er angivet. Ved booking betales det fulde beløb med det samme. Når din booking er gennemført, modtager du en bekræftelse pr. e-mail. Hvis du ikke modtager denne, bedes du kontrollere din spam-/uønsket mail. Erhvervskunder kan efter aftale modtage faktura med en betalingsfrist på 8 dage. Gl. Ålbo Camping forbeholder sig retten til at annullere en booking i tilfælde af åbenlyse og væsentlige fejl, herunder pris- eller systemfejl. I sådanne tilfælde vil du blive kontaktet hurtigst muligt. ________________________________________ 3. Fortrydelsesret Vi gør opmærksom på, at booking af overnatning ikke er omfattet af Forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret. Salg af overnatning (hytter, sommerhuse, camping mm.) er omfattet af en særlig undtagelsesbestemmelse i Forbrugeraftalelovens §18 stk. 2 nr. 12. Den foretagne booking er således ikke omfattet af en 14 dages fortrydelsesret. Begrundelsen herfor ligger i det forhold, at genudlejning af en reserveret hytte/lejlighed/plads, der afbestilles ganske få dage før ankomst, ofte ikke vil være muligt. ________________________________________ 4. Afbestilling (uden afbestillingsforsikring) Ved afbestilling gælder følgende: • Mere end 60 dage før ankomst: Refusion af det fulde beløb fratrukket et administrationsgebyr på 500 DKK. • 60–30 dage før ankomst: 50 % af det indbetalte beløb refunderes, fratrukket et administrationsgebyr på 500 DKK. • 29–0 dage før ankomst: Ingen refusion. ________________________________________ 5. Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring kan tilkøbes ved booking og koster 299 DKK pr. enhed. Forsikringen skal tilkøbes samtidig med bookingen. Ved sygdom Ved dokumenteret sygdom gældende for den/de rejsende i bookingen (lægeerklæring) frem til kl. 12.00 på ankomstdagen refunderes det fulde beløb fratrukket prisen på afbestillingsforsikringen. Øvrig afbestilling Ved afbestilling indtil 14 dage før ankomst refunderes det fulde beløb fratrukket et administrationsgebyr på 500 DKK. Afbestillingsforsikringen refunderes ikke. ________________________________________ 6. Ankomst og afrejse Camping: • Ankomst fra kl. 15.00 • Afrejse senest kl. 11.00 Hytter, Feriehus, værelse og glampingtelte: • Ankomst fra kl. 15.00 • Afrejse senest kl. 10.00 Ved sen ankomst bedes receptionen kontaktes på forhånd. ________________________________________ 7. Ophold og regler For at sikre ro, tryghed og en god oplevelse for alle gæster, beder vi om, at nogle enkle retningslinjer bliver respekteret under opholdet. Rygning Alle indendørs faciliteter er røgfrie. Overtrædelse medfører et rengøringsgebyr på 1.500 DKK. Hunde Hunde er meget velkomne, men skal altid holdes i snor og luftes uden for pladsens område og efterladenskaber skal fjernes. Husk at tage hensyn til andre gæster. Ved ophold i udlejningsenheder opkræves et rengøringsgebyr. Husorden Gæster skal udvise hensyn til øvrige gæster og følge pladsens regler. Ved grov eller gentagen overtrædelse kan bortvisning ske uden refusion. Ro fra kl. 23:00 Vi er en plads, hvor naturen, vandet og nærværet er i centrum – og hvor hensyn til hinanden er en naturlig del af oplevelsen. Derfor beder vi alle gæster om at tage ansvar for både egen og fælles trivsel. Roen på pladsen er vigtig for os. Vi beder derfor om, at der vises hensyn til naboer og øvrige gæster – især i aftentimerne og om natten. Musik og støj skal altid tilpasses stemningen på pladsen, så alle kan nyde naturens ro. Færdsel Færdsel på pladsen foregår med lav hastighed af hensyn til både børn, dyr og den generelle tryghed. Hjælp os Vi beder alle om at hjælpe med at holde pladsen ren og pæn og benytte de opstillede affaldsstationer. ________________________________________ 8. Gæstens ansvar Lejer af hytter, værelser og feriehus hæfter fuldt ud for inventaret i udlejningsenheden. Mangler og skader påført af lejer afregnes ved afrejse. Den person, der har indgået lejemålet, hæfter også for skader forvoldt af øvrige beboer og gæster i lejemålet. Den person, der foretager bookingen, er ansvarlig for alle medrejsende gæster. Antallet af personer må ikke overstige det bookede. ________________________________________ 9. Ansvar og værdigenstande Gl. Ålbo Camping er ikke ansvarlig for tyveri, bortkomst eller skader på gæsters ejendele. ________________________________________ 10. Udlejningsudstyr Ved leje af udstyr (fx både, SUP mv.) skal der underskrives særskilte ansvars- og sikkerhedsdokumenter. _____________________________________ 11. Gavekort Generelt Gavekort kan ikke ombyttes til kontanter og refunderes ikke. Gavekort er ihændehaverbeviser og kan som udgangspunkt ikke erstattes ved bortkomst. Gyldighed Gavekort er gyldige i 3 år fra udstedelsesdato. Fortrydelsesret Der gælder 14 dages fortrydelsesret på køb af gavekort. ________________________________________ 12. Reklamation Hos Gl. Ålbo Camping vil vi gøre alt for, at jeres ophold bliver noget helt særligt. Dog vil der altid kunne opstå fejl, og er der ting I som gæster er utilfredse med, skal I hurtigst muligt rette henvendelse til receptionen. Skulle en udlejningsenhed være mangelfuldt rengjort, eller skulle der være skader i udlejningsenheden som vi har overset, skal I straks efter ankomst henvende jer til receptionen med henblik på at få denne mangel udbedret. Klager over f.eks. rengøring der først fremføres ved afrejse, vil ikke blive behandlet. Gl. Ålbo Camping kan ikke gøres ansvarlig for forekomster af dyr og insekter, idet pladsen er beliggende i et natur- og kystnært område. Reklamation efter ophold skal ske inden rimelig tid – gerne inden 7 dage – til info@gl-aalbo.dk. ________________________________________ 13. Force majeure Gl. Ålbo Camping er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af aftalen som følge af force majeure eller forhold, som kan sidestilles hermed, blandt andet men ikke begrænset til: Krig, optøjer, naturkatastrofer, olie- og benzinrationeringer, forureningskatastrofer, epidemier, pandemier, standsning af valutahandel, usædvanlige vejrforhold, tørke, oversvømmelser, grænselukning, trafikale forhold, strejke, lockout og lignende, der ikke kunne forudses ved aftalens indgåelse, er Gl. Ålbo Camping berettiget til at annullere aftalen uden ansvar. I sådanne tilfælde vil du blive informeret hurtigst muligt. Du vil som udgangspunkt få refunderet det indbetalte beløb eller tilbydes et tilgodebevis efter eget valg. ________________________________________ 14. Priser og rabatter Priser indeksreguleres og kan ændres løbende. Den pris, der er gældende ved bookingtidspunktet, er bindende. De aktuelle priser findes på vores hjemmeside. Rabatter kan ikke kombineres. ________________________________________ 15. Persondatapolitik og databeskyttelse Dataansvarlig: Gl. Ålbo Camping, info@gl-aalbo.dk Gl. Ålbo Camping er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Hvilke oplysninger vi indsamler Vi behandler følgende oplysninger i forbindelse med booking: • Navn • Adresse • Telefonnummer • E-mailadresse • Betalingsoplysninger • Oplysninger om ophold Formål med behandlingen Vi behandler dine oplysninger for at: • gennemføre og administrere din booking • opkræve betaling • opfylde vores aftale med dig • overholde gældende lovgivning (fx bogføringsloven) Retsgrundlag Behandlingen sker på baggrund af: • opfyldelse af kontrakt (GDPR art. 6, stk. 1, litra b) • retlig forpligtelse (GDPR art. 6, stk. 1, litra c) Videregivelse af oplysninger Vi videregiver kun oplysninger, når det er nødvendigt, fx til: • betalingsudbydere • samarbejdspartnere (fx rengøring) • offentlige myndigheder, hvis påkrævet Opbevaring Oplysninger opbevares kun så længe det er nødvendigt: • regnskabsoplysninger opbevares i op til 5 år jf. bogføringsloven Dine rettigheder Du har ret til: • indsigt i dine oplysninger • at få rettet urigtige oplysninger • at få slettet oplysninger (hvor muligt) • at gøre indsigelse mod behandling • at få begrænset behandling Henvendelse kan ske til: info@gl-aalbo.dk Klage Du kan klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med vores behandling af dine oplysninger. Cookies og sikkerhed Vi anvender cookies og sikker forbindelse (SSL) for at beskytte dine data. Ved betaling med kort sker dette via en krypteret forbindelse. ________________________________________ 16. Lovvalg og værneting Enhver tvist afgøres efter dansk ret ved Retten i Kolding. ________________________________________ 17. Virksomhedsoplysninger Gl. Ålbo Camping Gl. Ålbovej 30 6092 Sdr. Stenderup Tlf.: 75 57 11 16 E-mail: info@gl-aalbo.dk CVR: 30 83 89 98 ________________________________________