Handelsbetingelser, cookie- og privatlivspolitik

HANDELSBETINGELSER

Salgs- og handelsbetingelser samt E-handelsbetingelser for Gl. Ålbo Camping Salgs- og handelsbetingelser I det nedenstående finder du nyttige informationer i forbindelse med brug af online booking. Du kan blandt læse om, hvordan vi behandler dine indtastede oplysninger, hvordan du modtager din kvittering i forbindelse med en booking/køb og meget mere. Vi gør opmærksom på, at jeres booking ikke er omfattet af Forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret. Salg af overnatning (hytter, sommerhuse, camping mm.) er omfattet af en særlig undtagelsesbestemmelse i Forbrugeraftalelovens §18 stk. 2 nr. 12. Den foretagne booking er således ikke omfattet af en 14 dages fortrydelsesret. Begrundelsen herfor ligger i det forhold, at genudlejning af en reserveret hytte/lejlighed/plads, der afbestilles ganske få dage før ankomst, ofte ikke vil være muligt. Booking og betaling Hos Gl. Ålbo Camping kan du betale med betalingskort. Vi tager ikke kortgebyrer. Efter booking/købet sendes en kvittering/bekræftelse for dit køb direkte til din e-mailadresse. Såfremt du ikke modtager en kvittering/bekræftelse på e-mail bedes du tjekke din spam-mail og/eller uønsket mail. Booker du et ophold med egen campingvogn/telt/autocamper eller ophold i hytte, værelse eller feriehus betales det fulde beløb straks efter at bookingen er foretaget. Straks efter modtagelse af bestilling fremsender Gl. Ålbo Camping en bekræftelse på bookingen. Såfremt du ikke modtager en bekræftelses e-mail bedes du tjekke din spam-mail og/eller uønsket mail. Erhvervskunder har mulighed for at modtage en faktura. Kredittiden er fastsat til 8 dage. Gl. Ålbo Camping tager forbehold for eventuelle fejl i tekst, billeder og pris. Vi forbeholder os retten til at slette din bestilling, betaling, reservation eller booking, hvis der er opstået fejl. Du vil blive kontaktet hurtigst muligt i tilfælde af fejl. Alle priser på hjemmesiden og online booking er angivet i danske kroner DKK og inkl. moms, hvis ikke andet er skrevet. Afbestilling (uden tilkøb af afbestillingsforsikring)
  • Afbestilling mere end 60 dage før ankomst medfører returnering af det fulde beløb fratrukket et administrationsgebyr på 500,- Dkr.
  • Afbestilling mellem 60 og 30 dage før ankomst medfører returnering af 50% af det indbetalte beløb, fratrukket et administrationsgebyr på 500,- Dkr.
  • Afbestilling af ophold 29 til 0 dage før ankomst medfører ingen refundering.
Afbestillingsforsikring
  • Vi anbefaler, at I tilkøber vores afbestillingsforsikring, når I booker et ophold hos Gl. Ålbo Camping. På den måde er I sikret, hvis I har behov for at
    annullere jeres booking. Afbestillingsforsikringen dækker også ved sygdom.
  • Afbestillingsforsikring koster 299,- Dkr. pr booket enhed og skal bestilles samtidig med jeres booking.
Sygdom Ved sygdom dækker afbestillingsforsikringen frem til kl. 12.00 på ankomstdagen. Det fulde beløb (fratrukket prisen på afbestillingsforsikringen) returneres ved fremsendelse af dokumentation i form af lægeerklæring. Alm. afbestilling og ej sygdom.
  • Afbestilling indtil 14 dage før ankomst medfører returnering af det fulde beløb fratrukket et administrationsgebyr på 500,- DKR.
    (afbestillingsforsikring refunderes ikke).
Fortrydelsesret og refusion
  • Vi gør opmærksom på, at jeres booking ikke er omfattet af Forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret. Salg af overnatning
    (hytter, sommerhuse, camping mm.) er omfattet af en særlig undtagelsesbestemmelse i Forbrugeraftalelovens § 18 stk. 2 nr. 12.
    Den foretagne booking er således ikke omfattet af en 14 dages fortrydelsesret.
Hund Hunde er velkomne på campingpladsen samt i vores hytter mm. Medbringes der hund i vores hytter eller andre udlejningsenheder tillægges et rengøringsgebyr. Bemærk at hunde skal luftes uden for pladsen og efterladenskaber skal fjernes med det samme. Ankomst og afrejse:

Camping:

  • Ankomst fra kl 15.00. Afrejse senest kl 11.00
  • Bestemte pladser kan ikke garanteres, men vi bestræber os naturligvis på at opfylde jeres ønsker.

Feriehus:

  • Ankomst fra kl 15.00. Afrejse senest kl 10.00

Luksus- og standardhytter:

  • Ankomst fra kl 15. Afrejse senest kl 11.00

Værelser:

  • Ankomst fra kl 15. Afrejse senest kl 11.00
Rygning Alle hytter, værelser og feriehus er røgfrie. Overtrædes dette betales et rengøringsgebyr på 1500,- Dkk.
  • Rygning generelt: Vis hensyn på udendørs fællesarealer, og husk at cigaretskod hører til i skraldespanden.
Gæstens ansvar: Lejer af hytter, værelser og feriehus hæfter fuldt ud for inventaret i udlejningsenheden. Mangler og skader påført af lejer afregnes ved afrejse. Den person der har indgået lejemålet, hæfter også for skader forvoldt af øvrige beboer og gæster i lejemålet. Hytter, værelser og feriehus må maksimalt bebos af det antal personer der er angivet i prislisten, samt booket og betalt for. Ansvar og risiko ved udlejningsudstyr Ved udlejningsudstyr, herunder både, SUP, dykkerudstyr og andet udstyr, vil lejer blive påkrævet at udfylde særskilte dokumenter vedrørende ansvar og risiko. Gavekort Gavekort ombyttes ikke til kontanter og refunderes ikke. Gavekort fra vores gavekortportal kan anvendes fysisk på campingpladsen, ved telefonisk reservation/booking og på vores online booking. Et gavekort til Gl. Ålbo Camping er et ihændehaverbevis, og kan sidestilles med pengesedler og mønter. Dette betyder, at tabes det eller mister man det på anden måde, kan det ikke erstattes. Det er derfor altid den person, som er i besiddelse af gavekortet, der ligeledes vil kunne indløse det. Skulle der opstå problemer eller mister du dit gavekort, vil vi venligst bede dig kontakte os, og så vil vi selvfølgelig forsøge at hjælpe dig bedst muligt. Fortrydelsesret for gavekort Køb af gavekort er jf. dansk forbrugerlov tilknyttet en fortrydelsesret på 14 dage, fra du har modtaget ordrebekræftelse fra gavekortportal leverandøren via e-mail. Indløsning af gavekort Ved indløsning medbringes en kopi af gavekortet i den form det er modtaget: fysisk udprintet version, e-mail eller SMS. Gl. Ålbo Camping noterer gavekortets unikke kode eller scanner den unikke QR kode, hvorved det indløste gavekort registreres som indløst. Gyldighed for gavekort Gavekort er gyldige 3 år fra udstedelsesdato. Det vil altid fremgå tydeligt hvornår det udløber. Reklamationer Hos Gl. Ålbo Camping vil vi gøre alt for, at jeres ophold bliver noget helt særligt. Dog vil der altid kunne opstå fejl, og er der ting I som gæster er utilfredse med, skal I hurtigst muligt rette henvendelse til receptionen. Skulle en udlejningsenhed være mangelfuldt rengjort, eller skulle der være skader i udlejningsenheden som vi har overset, skal I straks efter ankomst henvende jer til receptionen med henblik på at få denne mangel udbedret. Klager over f.eks. rengøring der først fremføres ved afrejse, vil ikke blive behandlet. Gl. Ålbo Camping kan ikke gøres ansvarlig for forekomster af dyr og insekter, idet pladsen er beliggende i et natur- og kystnært område. Ønsker I at reklamere efter at I er kommet hjem, kan I senest 7 dage efter afrejse skrive til os på mailadressen info@gl-aalbo.dk. I tilfælde af uenighed anlægges en eventuel retssag ved Retten i Kolding og sager skal afgøres efter dansk lovgivning. Priser og rabatter Priserne på Gl. Ålbo Camping index reguleres og justeres løbende. De aktuelle priser findes på vores hjemmeside. Vi forbeholder os retten til at ophæve en lejeaftale grundet tastefejl og/eller trykfejl. Rabatter kan ikke kombineres. Force Majeure og lignende forhold Såfremt gennemførsel af lejeaftalen ikke er mulig – eller i væsentlig grad vanskeliggøres – som følge af force majeure eller forhold, som kan sidestilles hermed, blandt andet men ikke begrænset til: Krig, optøjer, naturkatastrofer, olie- og benzinrationeringer, forureningskatastrofer, epidemier, pandemier, standsning af valutahandel, usædvanlige vejrforhold, tørke, oversvømmelser, grænselukning, trafikale forhold, strejke, lockout og lignende, der ikke kunne forudses ved lejeaftalens indgåelse, er Gl. Ålbo Camping berettiget til at annullere lejeaftalen idet Gl. Ålbo Camping, ikke kan gøres ansvarlig i nævnte tilfælde. I sådanne tilfælde er Gl. Ålbo Camping forpligtet til snarest muligt at underrette lejeren. Der tilkommer ikke lejeren tilbagebetaling af indbetalte beløb. Lejer vil dog modtage et tilgodebevis på det indbetalte beløb. Tilgodebevis kan benyttes til køb af et nyt ophold inden for en 3 årig periode. Persondatapolitik Databeskyttelse Gl. Ålbo Camping er i henhold til databeskyttelseslovgivningen dataansvarlig. Enhver henvendelse vedrørende databeskyttelse skal rettes skriftligt til info@gl-aalbo.dk Gl. Ålbo Camping behandler de persondata som lejer afgiver i forbindelse med bookingen, da det er nødvendigt for, at kunne gennemføre en booking og dermed også opfylde lejeaftalen, samt for at overholde eventuelle øvrige forpligtelser i medfør af de aftaler der indgås mellem Gl. Ålbo Camping og lejer. Som lejer har du til enhver tid ret til, at gøre indsigelse mod behandling af dine persondata til disse formål. Gl. Ålbo Camping videregiver, i det omfang det er nødvendigt, relevante oplysninger indeholdt i denne aftale til samarbejdspartnere (ex. rengøringsfirma, kreditkortfirma, forsikringsselskaber samt offentlige myndigheder) med henblik på at kunne gennemføre udlejningen, opkræve korrekt og sikker betaling eller i den udstrækning det er nødvendigt i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning. Gl. Ålbo Camping overfører kun persondata til lande uden for EU/EØS i nødvendigt omfang, og kun hvor der foreligger passende garantier for et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. Persondata opbevares alene i den periode det er nødvendigt i henhold til det relevante formål eller i henhold til gældende lovgivning. Lejer har som registreret ret til at blive oplyst om – og få kopi af de data – som Gl. Ålbo Camping har registreret og få sådanne oplysninger/data rettet eller ændret, hvis disse måtte vise sig urigtige. Lejer har desuden ret til at få oplysninger/data slettet, hvis disse ikke længere er nødvendige for at opfylde det formål hvortil de er blevet indsamlet, eller hvis behandlingen er ulovlig. Endelig har lejer ret til at anmode Gl. Ålbo Camping om at begrænse behandlingen af de pågældende data. Gl. Ålbo Camping anvender serverside cookies og en sikker forbindelse til at skabe sikkerheden om de oplysninger du som gæst afgiver på vores hjemmeside. Ved betaling med kreditkort sker registreringen via en sikker server, hvor oplysningerne krypteres før de sendes via internettet. VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER Gl. Ålbo Gl. Ålbovej 30 6092 Sdr. Stenderup Tlf.: 75 57 11 16 E-mail: info@gl-aalbo.dk Cvr.: 30 83 89 98